Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

89

mere end en Fjerdedel af Pantets virkelige Værdi, tog ti Procent om Maaneden osv. — Studenten lod Munden løbe og fortalte meget mere, at den Gamle havde en Søster, Elisabeth, som hun pryglede og slog og behandlede som hun var et Barn, skønt den yngre Søster var et stort Fruentimmer, mens den Gamle var en lille vissen Tingest…”

„Den Søster er ogsaa et Fænomen,” vedblev Studenten og lo.

Saa begyndte han at fortælle om Elisabeth. Det syntes ham at være en hel Fornøjelse at tale om de to Søstre, og han lo uafbrudt. Officeren hørte paa ham med levende Interesse og bad Studenten sende Elisabeth op til ham, for at hun kunde lappe noget Linned for ham.

Raskolnikow lyttede til med spændt Opmærksomhed og fik saaledes alt muligt at vide.

Elisabeth var en yngre Stedsøster til den Gamle og kunde være en fem og tredive Aar. Hun sled og slæbte Dag og Nat, var baade Kokke- og Vaskepige for den Gamle, men syede desuden ogsaa for Fremmede, vaskede og skurede for Folk, og alt, hvad hun tjente, maatte hun bringe Søsteren. Uden den Gamles Tilladelse turde hun ikke paatage sig det allermindste Arbejde. Den Gamle havde ogsaa allerede gjort sit Testamente, og Elisabeth vidste ogsaa, at med Undtagelse af Møblerne og Køkkentøjet skulde hun ikke arve saa meget som en Rubel. Alle Pengene var testamenteret til et Kloster i Guvernementet N., hvor der saa til Gengæld skulde læses Sjælemesser for den Gamle. Elisabeth var Datter af en Smaaborger; hun hørte saaledes ikke som Søsteren, der var Enke efter en Registrator, til Embedsstanden. Hun var ugift, usædvanlig stor, med lange, klodsede, udadvendte Fødder, gik stadig med skæve Sko, men holdt sig ellers ren og pæn. Men det mærkeligste