Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/114

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

96

Bønnerne.

Bønnerne.




Det var saa stille paa Havet,
Søen var blank som et Spejl —
der laae vel hundrede Skibe
derude med slappe Sejl.

Der laae vel hundrede Snekker,
som agted sig hver sin Vej,
de ventede alle paa Medbør,
men Vinden rørte sig ej.

Og Bønner stege mod Himlen
paa Engelsk, Dansk og Latin.
De hundrede Skippere bade
om Vind; men Enhver om sin.

De bad om en strygende Kuling,
ret af den lystige Slags,
og knurrede saa paa Vorherre,
der ikke bønhørte dem strax.