Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/121

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

103

En sørgelig Kjærlighedsvise.

En sørgelig Kjærlighedsvise
om
Peer og Maren.

(Taber ikke ved at synges i sjællandsk Dialekt.)




Og hør nu gode Venner, om I vil gi’e en Pægt,
en Vise skal jeg synge Jer om Maren og mig selv,
om hvordan hun mod List
mig daared og tilsidst
forlod mig for Hans Jensen, den skjændige Gardist.

Det var i Syvogførre, jeg skulde til Session;
men, da Sergeanten havde faa’t Maal af min Person,
saa sa’e den Officeer,
som sad ved Bordet: „Peer,
gaa hjem og bliv lidt større, Du er kun ni Kvarteer!“[1]

Og Knøsene fra Sognet, de grinte hver og een,
for de var nu saa stolte af deres lange Been;
jeg taalte deres Spot
Og svarede dem blot:
Man siger, at det Store er ikke altid godt.


  1. ni Kvarteer = 1,40 meter

(7*)