Denne side er blevet korrekturlæst
127
To Gjenboer.
Hun.
Ja vist, det var nobelt af Tante!
Han.
Og saa sagde Du …
Hun.
Jeg be’er! Det var Dig —
Du sagde …
Han.
Nej nu
erindrer jeg mig
det Hele aldeles fuldstændigt:
Du spurgte …
Hun.
Ak nej,
jeg tav, og jeg troer
vi vexlede ej
et eneste Ord.
Han.
Det var ikke heller nødvendigt!
Begge.
Nej, Bryst til Bryst
og Mund til Mund
vi sank saa tyst
i samme Stund
