Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/157

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

135

Saadan kan det gaae.

og det maae vi vel være
endnu; thi — paa min Ære! —
til Opslag kom det ej.
imellem Dem og mig.

Hvad seer jeg? Deres Blikke
fermørknes ved min Skjæmt. —
Ak, Frøken, tro dog ikke,
at det var meent saa slemt!
Ved første Glimt af Ringen
paa Deres Haand jeg seer:
for mig er her nok ingen
Forhaabninger meer.
De bøjer Deres Hoved —
ja vist: De er forlovet!
See saadan kan det gaae:
jeg er just ligesaa!