Denne side er blevet korrekturlæst
137
Den jeg venter paa.
Ak, det falder mig saa let,
altid for mit Blik han staaer:
høi og rank, med kulsert Haar,
kjæk Profil,
trodsigt Smiil,
Næsen lidt i romersk Still,
hvælvet Pande, stolt og fri,
Øjne med Melancholi,
Poesi,
Sværmeri
og eu heel Deel Andet i
Mandigt Væsen, mandig Gang,
og en Røst som Harpeklang;
fra hans Mund
strømmer kun
Viid og Linie hver en Stund;
men forresten troer jeg ej,
har er nogen Engel — nej,
Gud skee Lov!
han har dog
ogsaa Feil til Huusbehov:
snart er han saa grum og mørk,
vild og hidsig, som en Tyrk,
snart saa tam,
som et Lam,
derpaa kan De kjende ham,
