Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/169

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Ham kalder ingen Krige
bort fra sin Ægteskand,
nej, klogest gjør den Pige,
som ta’er en lille Mand.

At kysse de Store, kan man jo neppe naae,
og hvergang der skal kysses, paa Tæerne at staae,
det er just ej saa lige;
nej tro mig om I kan —
fornuftigst er den Pige,
der ta’er en lille Mand.

Hvor deiligt at kjæle for slig en lille En,
at kalde ham sit „Lam“ og sit „lille Hønsebeen“!
Betænk, hvad det vil sige,
og dersom det gaaer an —
saa skynd Dig blot, min Pige!
at faae en lille Mand,
en lillebitte Mand, en ganske lille Mand,
en ganske lillebittebittebittebitte Mand.