Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/173

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Verden og jeg.




Det er mig uforklarligt, hvad
der gaaer af Præstemanden;
bestandig præker han om Had
til Verden og til Fanden.
Mod dem han lægger, hvor han kan,
sit fromme Had for Dagen,
og desuagtet kjender han
dem blot „von Hörensagen“.

Men jeg har nu Principer, jeg,
som ingen Præken rokker:
Jeg hader aldrig Nogen — ej
engang den sølle Pokker.
Jeg veed, hvor lidt det er bevendt
hvad Peer og Povel prater,
og tænker: Han er vel omtrent
som andre Advocater.

(10*)