Denne side er blevet korrekturlæst
162
Roserne.
Roserne.
Røde Rose! — Fra det friske Grønne
luer Du uskyldig elskovsvarm!
Ubevidst Din Duft Du, Underskjønne,
vinker til Din trinde, aabne Barm.
Jordisk Ynde, Glæde, Elskov trone
i Dit Purpurskjær med Tryllemagt;
selv den demantsmykte Fyrstekrone
straaler ej, som Du, i livfuld Pragt!
Hvide Rose! — Du bag Løvet smiler
himmelreem, vemodig til mig ned!
Drøm og Uskyld i Dit Bæger hviler
fjernt fra Jordens Lyst og Larm i Fred.
Ej med Farvepragt Du Blikket daarer,
ej for Jorden aabner Du Din Knop,
nej mod Himlen, gjennem Duggens Taarer,
duftende Du hæver Øjet op!
Engang Du om Hendes Lokker vunden,
gav mit tabse Suk et saligt Svar
