196
Et Trediedeel-Hundrede Smaavers.
15.
Raad.
Naar Daarerne kjævles, da skal Du ej gaae
imellem, om ej det forlanges —
det lønner sig daarligt, som Mægler at staae
imellem to Oxer, der stanges.
16.
Culturen stiger.
Trettenaars-Herrer og Tyveaars-Drenge,
Tredveaars-Oldinger, Børn paa Halvtreds,
Otteaars-Damer og Tolvaars-Coquetter,
Jomfruer midt i den tredie Snees —
Verden gaaer frem med forbausende Skridt,
Drivhuusculturen kan bringe os vidt!
17.
Venskab og Fjendskab.
I Kampens Stund at staae foruden Ven,
det kan den Gjæveste, den Bedste hænde,
men vist er det: En stakkels Pjalt er Den,
der ikke har saameget som en Fjende.
18.
Et Surrogat.
Hvem Gud gi’er et Embede, gi’er han Forstand
den Sætning er stundom bestredet;
men, giver han ikke Forstanden, saa kan
en Fuldmægtig bruges istedet.