Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/219

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

197

Et Trediedeel-Hundrede Smaavers

19.

Sandheden.

Den nøgne Sandhed forarger Enhver!
Snart er det en reen Nødvendighed
at hylle den ind baade her og der
Paa Grund af Tidens Anstændighed.


20.

En lille Almagt.

Klag ej paa Dine Evner! De slaae bestandig til.
Naar Du blot er fornuftig, saa kan Du, hvad Du vil.
Fornuftig Mand kan ønske ret meget — det gaaer an!
Men, som fornuftig, vil han ej mere end han kan.


21.

Landet og Staden.

Hvorfor er Landboen sund og stærk
og Stadboen svækket og bleget?
Jo —: Landet, det er Vorherres Værk
men Staden, den er vort eget.


22.

Den Misundtes Trøst.

Om stundom Du Dig misundt seer,
saa lad det ej Dit Hjerte nage!
Var Du kun misundt af Enhver
saa kunde Ingen Dig beklage.


(13)