31
Gulddaasen.
og Næsen viste Poli-Højde,
ja, bver en Mine, hvert et Skridt
forraadte Lykkens Favorit!
Og det var ikke saa mærkværdigt;
thi Storhed var kun lidt bevendt
ifald man skjulte den blufærdigt,
Nej, man maa gjøre den bekjendt,
den maa betragtes, den maa æres,
den maa beundres, og især
maa den misundes; derfor bæres
den jo tilskue for Enhver.
Er ikke hver en Ridder kommen
til at begribe og forstaae,
at, selv om der er Plads i Lommen,
bør Korset bæres udenpaa —?
Jo ganske vist, og vor Baron
fandt det for sin Person
urimeligt og uforsvarligt
ja uforklarligt
og dumt, at det var ham formeent,
at bære et saa vel fortjent
og velvalgt Tegn paa Kongens Naade,
som Daasen, just paa samme Maade.
Et Hæderstegn, der altid laae
nedsænket i den mørke Vraa
der bagved i hans Kjolelomme,
var jo til liden Fryd og Fromme.
Det burde derfor frem at sees,
og da der netop stod en Kreds
