35
Bertel og hans Æsel.
og snart han sukked een Gang til:
„Gid Pokker havde Kortenspil!“
Da gøs det i ham, han foer sammen;
thi Æslet bagved svarte „Amen!“ —
Han vendte sig, og saa og saa,
hans Tankegang gik reent istaae.
Der stod hans Æsel jo skinbarligt
med Burer, Vest og Frakke paa;
det var aldeles uforklarligt,
ja endnu meer: det havde talt!
Det gik for vidt, det var for galt
ved høj lys Dag at have seet
et saadant Tegn!
Om det var skeet
for en Profet,
en Provst, en Præst, saagar en Degn,
ja i det Hele taget
en Mand af Faget,
det kunde være rimeligt;
men Bertel var ej vant til Sligt,
han svimled og fik ondt, den Stakkel.
Da raabte Æslet: „Kjære Ven!
saa kom dog til Dig selv igjen
det er jo bare et Mirakel!“
Nu vel! Det er en afgjort Sag:
den første Gang vi høre
et Æsel holde Foredrag,
