Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

48

Sjælevandringen.

han sigted, før det hyled: „Nej
tag Dig iagt — Det er jo mig;
Vil Du da skyde mig ihjel?“
„Ja vel“, var Bumbos Svar, „Ja vel!
Det var jo Dig, der gav mig Ordre
til snarest muligt at befordre
Dig bort fra denne Jammerdal
 og al den Kval,
Du lider her i dette Slæng!“

„Dum Snak og tosset Præk, min Dreng!
Her kan man ingen Kvaler føle,
her er Sol, og her er Søle,
og her er Foder meer end nok,
og Du kan troe, i denne Flok
er der en Mængde pæne Svin,
en prægtig Omgang, ingen fin
besværlig snærpet Etiquette —
 nej just den rette
Gemytlighed og gode Tone —
og her — her skal Du see min Kone,
det er den smukke fede So,
der ligger hist — Ja, jeg har to,
og kan faae flere, om jeg vil;
her gaaer det ikke smaaligt til.
Og kom nu her, saa skal jeg vise
Dig mine Børn. — See, det er — Grise,
der arte sig — See! hvilken Hær!
Betragt engang den Sorte der —