Denne side er blevet korrekturlæst
51
Nordstjernen.
I.
Fjernt herfra, hvor Ranken vinder
Purpurdruerne i Klynger
om Orangetræets Grene,
som den gyldne Frugt nedtynger —
Hvor den eviggrønne Laure
byder Kunstneren sin Krone —
hvor i Myrtelundens Skygge
Kjærlighed har rejst sin Throne —
Der paa Højen, mod hvis Fødder
Golfens Vover sagte glide,
sidder tankefuld en Yngling,
og en Pige ved hans Side.
Ingen Maler sin Madonna
skjønnere end hende drømte;
da Naturen danned hende,
den sin hele Rigdom tømte.
Elskovs Varme, Uskylds Reenhed,
alt det Dybe, alt det Høje,
Nattens Mørke, Solens Lue
parred sig i hendes Øje.
