Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/76

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

62

Lænken.

Der svinger sig Skovens Dronning
med sine Tærner i Dands,
saa lette som Alpens Sneefog,
de svæve i Maanens Glands.

Den Skjønneste mellem de Skjønne
glad iler mod Reginald hen:
„Velkommen, velkommen min Brudgom
til natligt Stævne igjen!“

En Kvinde saa blid og fager
ret aldrig paa Jorden Du saa! —
To Øjne saa mørke, saa milde,
som Nathimlens endløse Blaae,

en Barm som Sneen, der straaler
i Morgenens rødmende Glands,
en Væxt, som den bævende Lilje,
der vugger i Vindenes Dands!

Ej Spindelvævet gik sønder,
om Foden hun satte derpaa,
den spædeste Dugperle tynged
langt meer paa det bøjede Straa.

Hun satte sig ned Ved hans Side,
og læned sig trygt mod hans Bryst,
og talte om Dagenes Drømme
og Nætternes vaagende Lyst.