Denne side er blevet korrekturlæst
67
Lænken.
om Turtelduen, som kurrer
i mørke eensomme Dal,
hvor Falken har fældet dens Mage,
til Hjertet brister i Kval.
Og mangen en forrigfuld Saga
fra Feernes ukjendte Land
fortalte hun, førend det rødmed
i Øster ved Skyernes Rand.
Da trykked den Skjønne vemodig
et Kys paa Reginalds Mund —
„Farvel, førend Stjernerne blegne,
og Lærken vaagner af Blund!“
„Nej bliv, Du Hulde! Ej mere
Du fly fra Din Brudgom! — nej bliv!“
Og hurtig han slyngede Bænken
omkring hendes smækkre Liv —
Da blegnede flur hendes Kinder,
i Knæ hun fegned saa mat,
og Stjernen i Diademet
den gnistred, og sluktes saa brat.
Og bønlig hun sænked og hæved
i Dødskamp den sneehvide Arm,
som Svanen vifter med Vingen,
naar Pilen har truffet dens Barm.
