72
Min første Kjærlighed.
Min første Kjærlighed.
„— Ett menlöst, vettlöst, löst begär“.
Vilh. v. Braun.
„Dengang da jeg var atten Aar — det kan jeg godt erindre —
da gik jeg længe med en Kval, som Intet kunde lindre;
det var en Sygdom. Hvor den sad det maa Vorherre vide,
men dengang troede jeg bestemt, den sad i venstre Side.
Det var en Sygdom, som endnu er hypig, og saavidtsom
jeg veed, har Pathologerne erklæret den for smitsom.
Hvordan den kom, hvordan den gik og hvortil den kan føre,
det skal jeg nu fortælle Dem, hvis De har Lyst at høre.
Jeg var en ganske vakker Fyr med friske røde Kinder,
et Skjæg saa fiint som Ferskenduun, to Øjne som Kjærminder,
en dejlig krøllet mørkebrun Toupee, og hertil kommer
en smal, men net Figur paa sex og tredsindstyve Tommer.
I Lærdom var jeg kommen vidt — saavidt som man behøver —
jeg vidste meer end mangen halv- ja heel-studeret Røver:
Jeg kjendte Cæsar, Xenophon, Virgil til Punkt og Prikke,
og havde gjennemlæst Ovid, selv hvor han „laeses ikke.“
