Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

89

Henseende — hvad de fleste da gør. Men ikke af tænkende Individer.«

»Det er altid en Nødvej at sige, at Guden har skabt det.«

»Ja, man rykker Spørgsmaalet et Trin tilbage: hvem har saa skabt Guden?«

»Han har skabt sig selv.«

»Hvorfor da ikke straks sige: Verden har skabt sig selv. Men Sagen er, at saadanne Ord som Gud og skabe og lignende har ingen fornuftig Mening, kun en historisk. De svarer til ukultiverede Forestillinger — hvad kommer de os ved ?« 

»De kultiverede Mennesker er saa fordømt faa.«

»Unægteligt. Des større Ære at høre til dem.«

»Ligemeget — hvis dette deroppe er Millioner af Verdener med Milliarder af levende Væsener, saa er man ikke af megen Betydning med sin Smule Liv paa sin Smule Plads.«

»Jo, af ligesaa megen Betydning som selve Sirius; for der er hverken Tid eller Rum.«

»Trøster den Tanke dig?«

»Jeg behøver ingen Trøst. Og du vel