156
Maaske var Kjøbenhavn ikke saa slem, hvis alt gammelt ikke var brændt. Har man kendt en By, hvis Slot brænder hvert Aarhundrede! Og jeg elsker at gaa i disse Firenzes Gader, hvor Leonardo gik og Michel Angelo og Boccaccio og Dante —«
»Ikke Dante! «
»Hvorfor ikke han?«
»De vil da ikke paastaa, at De holder af Dante — gives der en kedsommeligere Bog i Verden end denne guddommelige Komedie? Den guddommeligt kedelige Komedie, skulde den hedde.«
»Den er ikke morsom — nej. Men De skulde læse Dantes Kærlighedsdigte i vita nuova. — Jeg lider ham, fordi han var saadant et rasende Menneske, altid forbitret, altid i Lidenskab.«
»Den Lidenskab skjuler han godt.«
Frahm sad lidt tavs. Saa sagde han med forandret Stemme:
»Saa De holder ikke af Dante — det var Skade —«
»Jeg tænker, at han kommer ud af det uden min Kærlighed,« indskød Melitta leende.
