Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/109

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

100

PETER SCHRAM.


I.

»Uagtet Direktionen har overbevist sig om, at Deres Søn har Anlæg til Sang, maatte den dog for denne Gang indskrænke sig til ikkun at besætte 4 Pladser, og forbeholder sig desaarsag, naar atter Vakance maatte indtræffe, igen at tage Deres Sens Ansættelse i nærmere Overvejelse.

Direktionen for Musik-Conservatoriet d. 17. Dec. 1830.
Thornam. Siboni. Manthey. Kirstein. Adler. Holstein.

Til Madam Schram, fød Wexschall«.

Denne Skrivelse med sin velformede Kancellistil var, som man vel kan tænke, en sand Hiobspost for Moder og Søn. Man havde saa sikkert ventet, at den 11aarige Dreng, hvis musikalske Begavelse sprudlede frem med en Kraft, som kun hans brændende Theaterlyst kom i Højde med, skulde blive antaget ved den Kunstskole, man her hjemme havde anlagt efter fransk Mønster. De fire Pladser bleve besatte med Hagen, den senere Kasinoskuespiller, Gundersen, Ravnkilde (der i en Række Aar spillede »en Tjener« ved det kgl. Theater) og Thorstenson (om hvem der intet forlyder i Theaterhistorien), af hvilke de tre sidste sikkert hellere burde have modtaget den fornemme Direktions Afslag. Det var da den første Gang i sit Liv, at Peter Schram følelig skulde lære, at det langt fra er nok at have Talent og Tro paa sit Kald, men at der frem for alt kræves den Sum af Tilfældigheder, man kalder Lykke, for at komme frem, saa langt Ens Ønsker række.

Peter Schram er født den 5. September 1819 og mistede tidlig sin Fader, en stille, sagtmodig Mand, der var