105
PETER SCHRAM.
Det var en Urtekræmmerdatter, der var Genstanden for hans Følelser, men ung som han var og uindviet i Kærlighedsintrigernes Mysterier fik han sin Moder til at skrive et Frierbrev for sig, hvilket han selv bragte til den Skønnes Forældre. Disse tage vel imod ham og efter nogen Betænkning gave de ham Valget mellem Datterens Haand og — et Kræmmerhus Svedsker. Imellem os, han svarede som Hakon: »det sidste vælger jeg«. — Men som formildende Omstændighed for min Helt kan maaske anføres, at han den Gang kun var fem Aar gammel.
1836 ansattes saa Schram ved det kongelige Theater — uden Gage og Aaret derpaa, da han havde været et Par Gange paa, Scenen (som Tjener i Fejltagelserne) tillagdes der ham, jeg véd ikke om jeg skal kalde det Gage — lad os sige det Beløb: fem Rigsdaler om Maaneden. I 1838—39 fik han Lov til at vise sig i et Par fuldkommen ubetydelige Roller, i 1840 syntes man at ville anvende ham i Skuespillet — mange Aar senere gaves der ham ikke vigtigere Roller — han spillede Richard Børstenbinder i Den politiske Kandestøber, som han siden har beholdt, Arv i Kilderejsen — tiltrods for det Talent han heri lagde for Dagen, blev han dog ikke oftere anvendt i denne Retning — Arthur i Kjøge Huskors, Billau i Badet i Dieppe, og efter i 1841 endnu at have prøvet et Par Smaaroller, men ingen egentlig Operarolle, hvis da ikke Kilian i Jægerbruden skal regnes herhen, debuterede han endelig den 5. Decbr. 1841 som Bertram i Robert af Normandiet.
