6
MICHAEL WIEHE.
Originalitet og det Personlighedens Segl, han paatrykte alle sine Roller, nu lutter Affektation og Manér. Nu var netop den Optræden ham i Vejen, ved hvilken han sidenhen formaaede at forlene den tommeste og abstrakteste Elskerfigur med et Noget, der gjorde Fremstilleren »ualmindelig« blot ved det dunkle Blik eller den afskaarne Haandbevægelse, hvor trivielle end Ordene faldt fra hans Læber. Men dette Ualmindelige, hvorfra skrev det sig?
Michael Wiehe var et forlegent Menneske. Skuespilleren, der skulde fremstille ridderlige Helte og Prinser af Blodet, havde som ung al Umage med at overvinde sin Undselighed. Adelig af Sjæl, men legemligt ufri, følte han og led under en Disharmoni i sit Væsen, som først hindrede hans Geni fra at bryde frem, saa mærkede hans Kunst paa sær Maade og endelig omformedes af ham til original Menneskefremstilling.
Hvorfra skriver sig Forlegenhed? Hyppigst er den vel en Form af Forfængelighed. Den Forlegne er ikke fornøjet med det Indtryk han gør eller tror at gøre paa sine Omgivelser; han bestræber sig for at tage sig bedre ud, men han er ikke sikker paa at det lykkes, og saa føler han den Lammelse i Væsen og Holdning, der viser sig som Kejtethed. Den af Forfængelighed Forlegne paatager sig i Almindelighed en uforskammet eller ironisk Mine, som er saare let at gennemskue.
Men Forlegenhed kan ogsaa have sin Grund i tidlig Underkuelse, i Beskedenhed og Underkenden af sit Værd. Møder en saadan Undselig liden Medgang i Verden, tror han at læse ringe Forstaaelse og Sympati ud af sine Nærmestes Øjne — og noget saadant fandt Sted med Wiehe — mener
