143
JOACH. DAN. PREISLER.
Preisler valgte Dyrehavsbakken til Terræn for sine Kampagner. Dengang spillede Bakken om Sommeren en lignende Rolle heroppe, som Karnevalet indtager i de sydlige Nationers Samfundsliv. Der herskede stor Tøjlesløshed derude, det ser man allerede af Holbergs Skildringer; men hvad der gav Lystigheden sit særegne Præg, var den Lighedsfølelse, der kom frem i det meget blandede Selskab. Til Kilden rejste Kavallerer og Damer, ligesaa vel som Tjenere og Piger, og i Sommeraftenens Halvmørke forsvandt Forskellen. Preisler blev forelsket op over begge Ører i en Teltsangerinde. Den vordende Præstemand løb bort med Pigebarnet, dog ikke længer end til Helsingør, saa blev videre Flugt umulig paa Grund af Pengemangel. Familien fik ham hentet hjem, men han vilde partout giftes med den Skønne; han vedblev hele sit Liv at være hvad Franskmændene kalde en »épouseur enragé«. Han følte altid ligesaastor Lyst til at stikke Hovedet ind i Grimen, som til at trække det ud, naar han mærkede, den gnavede ham.
Familien praktiserede Damen bort og Preisler havde snart glemt den hele Historie. Imidlertid mente man vel, at han kun daarligt egnede sig til at opbygge Menigheden med sit Eksempel; Teologien blev derfor opgivet, og man anbragte ham istedenfor paa hans Svogers Købmandskontor, Efter Sædvane arbejdede Preisler ivrigt og synes endog at have havt Anlæg til Handel, men da han i hvert Fald havde endnu mere Anlæg til Kærlighedshistorier, varede det kun kort inden han var dødelig forelsket i en ung borgerlig Pige, med hvem han efter Tidens Skik havde meget sentimentale Stævnemøder. Hendes Fader forpurrede det spirende Forhold — efter Preislers egen Fremstilling,
