Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/155

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

l46 JOACH. DAN. PREISLER.

paa Prøve. Rahbek fortæller, at en gammel Etatsraad i et Selskab hos hans Fader saa' hele Rangforordningens Sinai rystet, fordi Justitsraadens Søn heri maatte kysse en anden Skuespiller paa Haanden.

II.

Debuten var alt andet end glimrende. Rosenstand-Goiske, den haardhaandede Kritiker, skriver om ham: »Det er en Skuespiller, som ikke giver noget Haab for Theatret; hans Stemme er hæs og uren, barnagtig, ganske ubøjelig og svag; hans hele Person stiv og affekteret. Hans Ansigt er ubetydende og altid det samme; og forresten er der ingen Natur, ingen Sandhed i Alt, hvad han foretager sig. Hvad Andre for længe siden burde have sagt ham, vil jeg i det mindste raade ham til at aflægge, da det maaske kunde gøre ham noget mere taalelig end han er; dette nemlig: at han forandrer sin stive Stilling, i hvilken han skyder Brystet ivejret og trækker Underlivet ind; ligeledes at han ikke altid viser sig kejthaandet, men især at han lader den for Øjet utaalelige Rokken med Overkroppen fare«. — Saa galt har det vel næppe været, og i alt Fald har Preisler havt disse Mangler tilfælles med næsten alle Begyndere. Det er en sjælden Fugl paa Scenen den Debutant, som forstaar at bevæge Arme og Ben, som gaar naturligt, indtager harmoniske Stillinger og hvis Stemme ikke slaar Klik. Noget Talent har der vist med et skarpt Øje været at opdage hos Preisler, medens han gik sine Debuter igennem, Den tredje var Titelrollen i Forøderen, og Overskou fortæller, at man satiriserede over, at Rollen havde mere af