Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/172

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

JOACH. DAN. PREISLER. 163

alle Naturgaver til at spille i sit Fag«. Det lille meget uartige Stridsskrift indeholder intet af Værdi og viser kun, hvor forelsket Preisler var. Rahbek fik snart større Hævn over den, som han i sit Svar kaldte Jomfru Fredelunds Forfægter, end han sikkert brød sig om.

I Dramatisk og literarisk Tillæg finder man følgende korte og kolde Beretning: »Mandagen d. 16. April (1792) Bagtalelsens Skole. Dette Stykke er saa ofte og saa udførlig omtalt i disse Anmeldelser, at derom intet er at tilføje, uden at vi i Aften uformodentlig fik en ny Careless i Hr. Bech, hvis Tjenstvillighed i dette uventede Tilfælde fortjener Publici og Direktionens Tak«.

Den Allen rygtedes det over hele Byen, at Preisler havde været »careless« i Virkeligheden, om end ikke paa Scenen, han var nemlig løbet bort med Jfr. Fredelund. Rigtignok kom de begge snart tilbage, men der var ingen Redning mere mulig for ham. Theatret turde han ikke mere betræde, fordi han havde brudt sine Forpligtelser, og nu begynder der et Liv i Mørket, hvor allehaande Eksistensmidler prøves og opgives, og hvorom der ingen sikker Overlevering findes, saa at jeg kun endnu kan fremstille nogle Øjeblikke, hvor han atter dukker op for Lyset ved at komme i Berøring med Offentligheden. Han levede, som en Figaro, givende Undervisning i Sprog og Musik, spillende Komedie i Provinserne, slidende sig op med Afskrivning — endnu 16 Elendighedens Aar. Og jo slemmere det gik ham, des mere drak han.

Han var nogen Tid tysk Skuespiller, optraadte i Berlin, Hildesheim, Celle og flere Steder, rimeligvis med

11*