Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/191

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

182 KRISTIAN MANTZIUS.

taler et tyskfordærvet Dansk med udpræget tysk Akcent. Og dog er dette ganske urimeligt, da han jo ingenlunde er en Tysk, der bestræber sig for at tale Dansk. I det Højeste kan det forsvares med, at han søger at efterligne en almindelig Officersjargon, hvorimod rigtignok strider, at den Officer, der forekommer i Stykket, taler ganske rent Dansk. Desuden kan man læse hele Jakob v. Thyboes Rolle igennem. uden at finde et eneste fejlagtigt dansk Ord, medens Forsøgene paa at tale Tysk som bekendt falde temmelig uheldigt ud. Det maatte være interessant engang at se Rollen spillet paa hel anden Maade end den vedtagne og Skikkelsen for Alvor gjort til den plumpe Bondekarl, der vil optræde som uimodstaaelig Kavaller.

Jakob v. Thyboe stod langt højere end den politiske Kandestøber og Jakob Skomager. Begge disse savnede Studier af den Stand, de tilhøre. Hos Kandestøberen saa' man intet af Haandværkeren og fulgte ikke Forandringen fra den opblæste Uvidenhed til den forvirrede Højhed; Jakob Skomager fremstilledes med en hostende Ølbas, der var saa traditionel som muligt. Af den uhyggelige fedtede Bondeslyngel, som Holberg har fremstillet, intet Spor.

Til alle sine Roller medbragte Mantzius samme Stemme og Udseende. Det hedder sig, at han ikke yndede Maskering. Sagen var snarere den, at han ikke besad nogen frodig Fantasi. Han saa' ikke en Skikkelse for sig med ejendommeligt Ansigt, Manerer og Gang, saaledes som Phister gjorde, men nøjedes med at iklæde sig Kostumet og læmpede saa Figuren, der skulde reproduceres, efter sit eget Naturel. Alle huske ham som Præsten i Deklarationen. Mantzius havde beholdt sit eget Ansigt og Organ, og hans