194 FRU SØDRING.
kunstneriske Ideal, som hun først senere naaede hen til, men som ikke betegner Kulminationspunktet i hendes Kunst, det er den københavnske fine Borgerfrue. Som hendes Bane var begyndt uden Vaklen, saaledes vedblev den at have en betænksom og sikker Gangs Karakter; da Aarene havde givet hende en stor Avtoritet, kunde hun med megen Værdighed i sig inkarnere den overlegne bon sens hos den ældre Kvinde.
De københavnske Kredse tilførte Fru Sødrings Iagttagelser et rigt Stof, naar det gjaldt om at genfremstille de Kvindeskikkelser, mod hvilke Digterne i Almindelighed pleje at være lidet galante. I den danske Komedie, der handler om Tiden før Forlovelsen, er den syttenaarige Pige Heltinden, i den franske, der foregaar efter Ægteskabet, den trediveaarige Dame, i begge Lande ofres tidt den Fyrretyve aarige paa det Komiskes Alter. Men med Hensyn til denne Alder, fra hvilken Fru Sødring hentede sine Figurer, var som sagt Lejligheden god til at anstille Observationer. Det er en Iagttagelse, som de Fleste have gjort, at de ugifte ældre Damer ere meget talrigt repræsenterede i vort Selskabsliv; man besidder i Udlandet en langt større Ihærdighed for at faa Døtrene i Overgangsalderen gift end herhjemme, hvor man hurtig resignerer paa dette Punkt. Fru Sødring behøvede blot at kaste et Blik omkring for at træffe saadanne snurrige Personer, som netop høre hjemme i en Købstad — og stort mere var København da ikke i Fyrrerne. De gamle pæne Jomfruer saavel som de gode kaffesladrende Madamer, de maatte alle holde for, Fru Sødring lurede dem alle deres mer og mindre elskværdige Smaasvagheder af. De dannede tilsammen et kosteligt lille hollandsk Galleri.
