Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/237

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

228 FRU HENNINGS.

Tenez, tous vos discours ne me touchent point l'âme,
Horace avec deux mots en feroit plus que vous.

Fru Hennings formaaede ikke at spille dette, thi det Erotiske ligger udenfor hendes Rækkeevne. Det føltes ikke i den Mængde af danske Ingénueroller, som hun sidenhen udførte, fordi der kun fordres et Minimum af erotisk Følelse hos Ingénuer i vore Lystspil, naar blot Fremstillerinden besidder den Ynde, der forklarer Elskerens Indtagethed. Er det ikke Petrarca som har sagt: amor che a nullo amato amar perdona — Kærligheden skaaner ingen elsket for at genelske. Denne Sætning gælder næppe for de unge glade Piger paa vort Theater, som ere altfor velopdragne til at lægge deres Kærlighed for Dagen. Men det gælder for de franske unge Piger, ligefra Agnes i Fruentimmerskolen op til Jeanne i Lady Tartuffe. Fru Hennings glimrede i denne Rolle ved den store Fortælling om den gøende Hund, som er et staaende Eksamensstykke ved det franske Konservatoriums Aarsprøve, Men hendes Jeanne var fem Aar for uskyldig. Man misforstaa ikke dette; ingen vil fordre en voldsom Lidenskabelighed, en mægtig Længsel hos den unge Pige, kun en rigere Given-sig-hen i Følelsen, en Spillen af fuldt Bryst, der ikke forsigtigt klipper Ordene til, men lader dem flyve fra Læben med ustækkede Vinger. Vi kunde ønske i Ingénuen at se mere af en Kvinde, mindre af et Barn.

II.

Saasnart den daværende Theaterbestyrelse var bleven overbevist om, i hvor høj Kurs Fru Hennings Talent stod hos Publikum, uddelte den en Mængde ensartede Roller til