236 FRU HENNINGS.
Slutningsscenen sit barnlige Væsen. Man fik Indtrykket af et forskræmt Barn, paa hvis Uforstand og Uerfarenhed alle Bebrejdelser prelle af, og denne Fortolkning er maaske netop den rigtige, thi Nora vokser vel ikke fra Barn til Kvinde i en eneste Nat. I denne Scene, hvor Nora saa pludseligt forvandler sig til Dommer over sig selv og sin Mand, aflagde dog Fru Hennings hin karakteristiske Diktion og talte roligt, afmaalt og stille. Man kunde muligvis tænke sig Noras Fejl mindre tilslørede i de første Akter, ved Læsningen synes hun raaere og mere tøseagtig end Fru Hennings Elskværdighed paa Scenen lader forstaa; men Fru Hennings Spil havde en svulmende Fart, som hun aldrig før har naaet, og derfor sætter som sagt denne Rolle Grænse i hendes Kunst.
Det forekommer mig. at hun ved Udførelsen af Nora er vokset de to Tommer, som Høedt ønskede lagte til hendes Vækst.
