304 LUDVIG PHISTER.
ikke Phister i det Hele havde havt en Svaghed for det Sentimentale. Jeg vilde saaledes nævne hans Ole Kaninstok i Capriciosa, hvis uægte Patos og theatralske Sømandsmanerer faldt En for Brystet. Jeg har aldrig kunnet forsone mig med Phisters Matroser: Anders i De Fattiges Dyrehave og Jacob i Sparekassen, fordi de lugtede saa urimeligt lidt af Tjære. De mindede mig om de Opvartere, der findes rundtom paa Svømmeanstalterne ved København: det er fordums Matroser, der for at behage det fine Publikum overdrive den Tale og Maner, som engang er falden dem naturlig. — Disse Sømænd i Hertz' Stykker ere iøvrigt til en vis Grad deres Omgivelser overlegne, omend ikke i Dannelse, saa dog i Kløgt. Det er Ræsonnører, der instinktmæssig ane, hvad der er rettest at gøre, saaledes som Jacob Baadsmand, der meget fornuftigt fraraader Hr. Reiersen at udgive sig for fattig.
Men jeg vender tilbage til de Skikkelser, hvor Phister sammensmeltede Uforstanden med Godheden. Der var i Overskous Repertoire den skikkelige Sladderhank Winge i En Bryllupsdags Fataliteter og Peder Quit i Pak, der saa geskæftig farer rundt med sin Bogpakke. Herhen hører ogsaa Souffløren i Kean, og jeg vilde ligeledes regne Lord Hastings i Ninon og den døve Bertelsen i Valgerda med til denne Gruppe, skønt de tilsyneladende ere saa vidt forskellige. Men hin engelske fine Lord i Hertz' Drama, der med den uskyldigste Mine foreslaar at sætte Scarron sammen igen, hvis han gaar i Stykker paa Overfarten til England, var konciperet i samme Aand som den stakkels døve Huslærer, der tror det nødvendigt at fortælle sin Udkaarne, at han lider af Tunghørighed. Naar den Ene bejler til Ninon og
