Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

23

MICHAEL WIEHE.

som Tadeo i Den Yngste, i lutter Fordoblinger: den stille Lærd, forlegen og kejtet, ragende, højt op over sin udannede Slægt og dog saa ærbødig-venlig mod alle, selv mod den uvidende Pædagog, kysk som en ung Pige overfor Soubrettens paatrængende Koketteri og saa — pludselig helt betaget af Fiorellas muntre Stemme og lysende Smilehuller. Og netop dette, at Tadeo overfor den som Dreng forklædte Pige umuligt kan begribe sin egen Følelses Natur, denne Uvished var som lagt tilrette for Wiehe. I Anledning af sin Udførelse af denne Rolle skrev han et Brev til Hertz, der indeholder saa fyldige Oplysninger om hans Studiums Indtrængen og hans Dannelses Natur, en saadan Selvkarakteristik, som man kun sjældent opnaar fra en Skuespillers Haand:

»Kære Hr. Professor! (Undskyld denne ligefremme Tiltale, men jeg véd ingen bedre.) Jeg er bleven betagen af Tvivl med Hensyn til min Opfattelse af Tadeos Rolle, en Tvivl, som kun De kan løse, og da De selv er interesseret i Sagen (nemlig om den bliver udført efter en rigtig eller en gal Opfattelse) haaber jeg, De ikke tager mig ilde op, at jeg, ved at henvende mig til Dem, søger at faa Sagen klaret for mig. — Jeg har ikke taget noget Hensyn til, at Tadeo er den ældste blandt sine Brødre, men kun søgt at forstaa ham af de foreliggende Ytringer saavel om som af ham, samt af den Maade, hvorpaa han behandles af sine Omgivne, og Resultatet blev, at han uagtet sin Tankemodenhed og sine klassiske Sympatier, altsaa uagtet sin Overlegenhed i én Retning, dog paa Grund af sit Ubekendtskab med Livet i sin Fremtræden og i sin hele Væren havde beholdt Barnets Oprindelighed eller Naivetet. Dette er Spørgsmaalet«.