332 OLAF POULSEN.
Tid benyttedes i det Godmodigt-Rørende, for derigennem at ledes ind i dybere Karakterer. Han maatte paa den anden Side helst prøve saadanne komiske Opgaver, hvor Satiren er haard og bidsk. Han vilde have Nytte af at spille Daniel Heire i De Unges Forbund og Jakobsen i En Fallit, men især vilde dog det nyfranske Drama kunde give ham mange Udviklingsroller, hos Sardou vilde han finde Anvendelse for sit karikerende Lune, hos Augier vilde han gøre Bekendtskab med den moderne Karakter. Han har Muligheder i sig til at spille Giboyer, og jeg vilde ønske ham, at han kom til at udføre Coquelins Rolle i L'Aventurière.
Men for Kunstens Skyld ikke for mange Maskeroller! Den unge Skuespiller har altfor megen Lyst til at være medgørlig og blød overfor Publikum; han maa holdes tæt til Ilden, til den ægte Poesis Ild for at blive hærdet. Det er hans Pligt at føre vor komiske Skuespilkunst et Skridt fremad. Det er da paa Tide, at han ganske kaster Masken og viser os hvad der bor i hans Sjæl, hvad Erfaring han har gjort og hvorledes hans indre Liv giver sig Udtryk i hans Ansigt.
