EMIL POULSEN. 349
karnation. Man tør ikke le, naar Orgon skænker Tartuffe Hus, Gods og Barn og man gør det heller ikke naar Frédéric Fébvre spiller Rollen paa Théâtre-Français — denne Scene er ikke Spøg. Og man skal forfærdes, hvor Tartuffe kaster Masken med den berømte Replik C'est à vous d'en sortir, men Poulsen kan ikke give Ordene det Relief, de forlange, fordi den lave Slyngel, han fremstiller, ikke tør tale med en Kommandostemme.
Jeg tror, at Emil Poulsen ikke vil spille, hvad Molière har skrevet i kirkestormende Trods. Det stemmer ikke overens med hans Meninger at lade Tartufferne repræsentere skadelige Samfundsmagter, og han mildner forsætlig Figuren, saa at den ikke kan tages til Indtægt af noget Parti. Det er altid interessant at se en Kunstner gennemføre sine Anskuelser saa konsekvent.
III.
Det ligger udenfor denne Skitses Plan at opregne de talrige Roller, som Emil Poulsen har udført; jeg vil kun paapege saadanne, hvor Kunstnerpersonligheden træder stærkt frem. En dybere psykologisk Begrundelse kan jeg heller ikke forsøge paa. Det er næsten en Umulighed overfor den endnu levende Kunstner at levere mere end et Omrids af hans Virksomhed; hvorfor den blev netop saaledes, kan man kun antyde.
Jeg nævner til Slutning enkelte Opgaver, som i det moderne Drama ere stillede Poulsen. Her findes nogle komiske Skikkelser. Han har spillet Grønholt med en flot Forsorenhed, der var ganske morsom og som han senere optog til Toby Wilson i De Deporterede, hvor den slog
