61
FRITZ HULTMANN.
soldene i Studenterforeningen og Punchedrikningen hos de forskellige Lars Mathiesen'er; paa Regentsen havde han næppe været, førend dens Beboere fejrede hans femogtyveaarige Jubilæum som Klint under Provstens Ægide, og med Hostrup har han kun talt et Par Gange i sit Liv, tilfældigt og flygtigt. Hans Kunst udsprang ikke sammen med Hostrups direkte af det Liv, der i Fyrrerne pulserede herhjemme i den akademiske Ungdom — det nye Drama forefandt vel enkelte af de sceniske Kræfter, det havde Brug for: Lieutenant v. Buddinge stod parat til at trække i Uniformen, og de første Tilskuere af Genboerne saa' en Smedesvend, som aldrig senere har havt sin Mage, men Klint var ikke tilstede. Efter en halv Snes Aar var Hultmanns Talent modnet til denne Rolle paa den Jordbund, som de Hostrupske Stykker havde skabt. Men som sagt, han havde ikke studeret Studenterne for at spille den, ikke anstillet mangeaarige Undersøgelser af disses Manerer og Væsen, Jargon og Temperament; nej det Klædebon af Ungdom og Livsglæde, som Hostrup havde kastet over sin Helt, det passede til en given Tid saa fuldkomment til Hultmann som Doktorkappen passer Sganarel. Der indeholdes en Art Kritik over Hostrups dramatiske Karakteristik i den Omstændighed, at Skuespillerens Personlighed saa let kunde udfylde hans Studenterskikkelse; det viser ialfald, at det skarpe Blik, Digteren besad overfor Filistrenes Individualitet, sløvedes naar han skulde fæstne det paa sine Yndlinge.
Det var Hultmanns gode Stjærne, der paa et Tidspunkt af hans Skuespillervirksomhed, hvor han paa en vis Maade stod i Brechen, og hvor det for enhver Pris gjaldt
