Hans Daad den stander
Paa Fjenders Pander
Med røden Skrift.
For Torjolf lange
Er Dansken bange
I vreden Dyst.
I Mark han stamper,
Som Hoppen tramper,
Han gjør saa lyst.
Odin gamle!
Til Hjelp Du samle
Din Asaflok;
Da Tyrene fede
Med Blod skal væde
Din Alterblok.
Frisk lader os holde
De runde Skjolde
For vores Drot.
Bog Muren, vi bygge,
Hans Lemmer er trygge
Som i hans Slot.
Da Evind Skreja ikke mere saae Hakons Hjelm, skreg han: „Skjuler nu Norges Konge sig, eller er han faldet, eller er han rømt af Marken?“ Og nu fore han og hans Broder Alf Askmand frem som vilde og galne Folk, hujede og slog om dem, saa Ingen kunde komme dem nær. Da Hakon hørte, at der var Spørgsel efter ham, raabte han: „Hold frem som Du stævner, Evind, da vil Du finde Normannakonning!“ Han foer da som et Lyn til det Sted, hvor Røsten kom fra. Torjolf vilde tage imod ham; men Kongen sagde: „Mig vilde han finde, selv skal jeg og tage imod ham.“ Mens de saaledes vilde begge trænge dem frem, kom Evind rendende med opløftet Sværd og hukkede mod Hakon; men Tjorjolf gav ham saadant Sæt for
