Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/366

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Under sin Vandring spillede den omtalte Dreng Bold med sin brede Hat, imedens han med gjennemtrængende Røst afsang følgende Ord:

Farvel, min velsignede Fødeby!
Min Moders Gryde ryger i Sky,
Min Faders Qvie gumler i Stald,
Min Søsters Hane sover paa Hald.
Jeg vil løbe min Vei.

Farvel, du min Farfaders gamle Huus!
Hav Tak for Øl af vort Gildekruus,
For Dørtræet, hvor jeg med Ranglen sad,
For Moders Melk og for Tyggemad
Og Springom i vor Lo.

Leerstampede Gulv, hvor med Skjorte paa
Jeg lærte krybe, jeg lærte gaae!
Nu kjedes jeg plat ved saa stakket Gang,
Og Stuen bliver mig alt for trang.
Jeg maa løbe min Vei.

Lad Oxen bindes ved Huusmands Plov,
Jeg priser den vildene Hjort i Skov.
Naar Anden rokker i Rendesteen,
Er den sneehvide Maage dog vel saa reen
Mellem Himmel og Hav.

Jeg vandrer og feiler foruden Ro;
Jeg slider vel hundrede Soller af Skoe.
Al Verdens Kringel og snurrige Bold,
Baade hvor den er varm, og hvor den er kold
Vil jeg rigtig besee:

Appelsiner og Druer og Granens Tap,
Frøkener, Fruer, Ridder og Knap.
Jeg vil glide paa Ski ved Nørrepol,
Og gaae nøgen for Otaheitis Sol
Med en Krands af Koral.