Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/375

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Phantasier. Da hersker der en saadan Skilsmisse imellem hans Ord og Mening, at han ei er i Stand til at fremføre nogen fuldstændig Sætning; men alle hans Tanker komme dødfødte til Verden. Da nogen Ligevægt var tilveiebragt i hans adspredte Sind, aflagde han sit Skriftemaal, der, med Forbigaaelse af hans hyppige Pauser og mislykkede Perioder, lød saaledes:

Dagen efterat jeg var kommet hid, var det mit faste Forsæt at begive mig til Ravnshøi; men det var mig umuligt at finde min Lommesax, og du vilde dog neppe forlange, jeg skulde fremstille mig for et Herskab med uklippede Negle. Da jeg den følgende Dag greb en Brand paa Skorstenen, for at tænde min Pibe, brændte jeg mig en stor Vable paa den høire Pegefinger. Med en saadan legemlig Smerte begriber du vel, jeg manglede det frie Hovedomløb, som udkræves, naar man skal indføre sig selv med en passende Hilsen hos en virkelig Justitsraadinde. Da Møllerkonen den tredie Dag, efter min Anviisning, skulde forbinde min syge Haand, og med en tændt Praas vilde brænde Sytraaden over, dryppede syv store Talgpletter paa min sorte Kjole. Da den første Draabe var faldet, forudsaae jeg, at der vilde følge flere paa; men jeg var saa betaget af Taknemmelighed over hendes Omhu, at jeg ikke havde Mod til at gjøre hende opmærksom derpaa. Nu gik lang Tid hen, inden jeg fik anskaffet noget Terpentin til at tage disse Pletter af med. Imidlertid vare mine skjønneste Kraver smudsede, og endeel Uger forløb, inden jeg fik dem besørgede til en Vaskerkone. Med saadanne smaa Uheld, som en ond Dæmon sendte mig paa Halsen, forløb et Aars Tid, uden at det var mig muligt at komme til Ravnshøi, som blot ligger en halv Miil fra denne Kro.

Men min Gud, udbrød jeg, hvorledes er det tænkeligt, at du ei paa en eneste af de 365 Dage fik det Heltemod, til Trods for alle Hindringer at gjøre det herkuliske Tag!

Saaledes, svarede han, taler bestandig du og Enhver, der