over, hvorledes jeg bragtes til Undersøgelsen, udgjør et nyt Capitel. Fremdeles —
Ja, stop nu, Fætter, afbrød jeg ham, ellers løbe vore Tanker atter Surr, ligesom da vi kom i Vilderede med vore Jeg'er. Man bør ikke roe saa langt ud, at man taber Landet af Sigte.
For at rede mig selv og min Fætter ud af det filtrede Hjernespind, hvori han gjerne saaledes indvikler os, at jeg med min jydske Forstand tilsidst veed hverken ud eller ind, gav jeg mig til at undersøge, hvad Forfatning hans Klæder befandt sig i; thi han er i enhver praktisk Dont aldeles raadvild og hjelpeløs. Jeg erfarede da, at hans Garderobe ved den menneskekjærlige Maries Bistand var bragt i bedre Stand, end jeg havde troet. Medens jeg syslede hermed, blev jeg vaer, at han, ved at holde Frakken opknappet, gav sit Liv et bredere Gjennemsnit, for at spærre mig Udsigten til en vis Krog. Naar jeg vilde kaste mit Øie derhen, trippede han omkring foran min Synslinie som en Gaas, der med udspilede Vinger søger at forsvare sit nys udrugede Kuld mod Hønsepigens Hænder; men hun sparker den kortsynede Gaas tilside med sine Træskoe og tæller alle Gæslinger i sit Sold, for at bringe dem i Nattely. Saaledes greb jeg, der havde mærket Uraad, den fortvivlede Licentiatus ved Armen og sagde: Gaae tilside, Fætter, jeg maa see, hvad det er for Contrabande, du har skjult her i Krogen. Her opdagede jeg en Stabel skimlede Kraver og Halsklude, som han meget omhyggeligen havde vidst at skjule for Maries Speiderblik. Med en Lineal rørte jeg op i det ilde tilredte Linned, og forstyrtede derved en heel Slægt Ørentvister i deres huuslige Lyksalighed. Den flygtende Sværm af Insekter undslap ved Hjelp af sine mangfoldige Been og smidige Kroppe for største Delen mine morderiske Forfølgelser; men jeg udbrød i Harme:
Hjertenskjære Fætter! Hvorfor i al Verden skjuler du din Skrøbelighed for mig? At du dølger din Uhumskhed for den
