Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/390

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Træk drevet om i en Vinkel, hvorfra hendes eneste Retirade var til Lysthuset af Træ. Derind gik hun og slog Døren i Laas efter sig, og jeg steeg i samme Minut ind ad det aabne Vindue.

Hun sagde til mig i en bestemt Tone: Hvad vil De mig?

Jeg tog hendes Haand og sagde: Marie, jeg vil uden Omsvøb sige Dem, hvad der bringer mig til at opsøge Dem, at jeg ei kan leve uden Dem. Jeg føler en uimodstaaelig Trang til at sige Dem, at De gjør mig grændseløs ulykkelig, hvis De ei slutter en evig uadskillelig Forbindelse med mig.

Min Herre, svarede hun, jeg føler stor Agtelse for Dem —

Det er ikke sandt, Jomfru! sagde jeg, hvorledes skulde De komme til at føle Agtelse for mig?"

"Det var et meget vel betænkt Spørgsmaal af dig, Frits," faldt Zacharias ham i Talen.

Frits vedblev: "Hun taug et Øieblik, men uden mindste Forvirring. Derpaa begyndte hun paa ny med følgende Ord:

Jo, i visse Henseender føler jeg virkelig Agtelse for Dem. Jeg anseer Dem for et godt, naturligt Menneske. Men naar De endelig ønsker det, vil jeg ret af mit Hjerte tale Sandhedens strengeste Sprog til Dem. Maaskee De har aldrig hørt en saa oprigtig Dom over Deres Liv og Væsen som den, De nu fornemmer af min Mund. Jeg anseer Dem for at vare meer uskyldig og ufordærvet, end største Delen af Deres Jævnaldrende. Men De er endnu halv Mand og halvt Barn. De finder Behag i Spøg og Leeg som et Barn, og Deres Forstand er dog i flere Henseender udviklet. Denne Mellemtilstand bibringer Dem den Lyst, at ville forvandle Naturens helligste Forhold til Leeg og Fjas. Qplever De en mere moden Alder og bliver i Stand til at føle virkelig dyb Kjærlighed. da raader jeg Dem som en sand Veninde, gjem Deres Følelse dybt i Deres Bryst, og lad Knuppen i Stilhed udvikle sig, før De bringer den for Lyset. Drag ei enhver ufuldbaaren Sindsbevægelse saa voldsomt frem;