hvori der gjøres Nar af gamle Mænd, har sikkerlig ogsaa i Licentiatens underlige Person fundet en Gjenstand for sin Overgivenhed og derved givet Anledning til, at En eller Anden har commenteret over den Grusomhed, "hvormed unge Damer spotte med en ulykkelig Pedant." Hendes Opmærksomhed og forstilte Venlighed indtager Licentiaten, som vel og er bleven fristet til at see for dybt i Flasken, et Uheld, der udentvivl oftere vederføres ham. Men at han i en saadan exalteret Stemning skulde have vovet sig til en Dands med hende, er neppe troligt, skjøndt Forfatteren synes at antyde det. Snarere har han ført sværmeriske Samtaler med hende om "Damers ætheriske Liv" og om den "Natur-Enthusiasme," som hun havde saalidet Sands for.
Frits har maaskee paa en Sofa faaet sig en Luur, bortdunstet sin Ruus og derpaa atter deeltaget i Dandsen.
Længer ud paa Natten, da Gjæsterne havde begyndt at adsprede sig, finde vi Licentiaten og Bertel, der maae være blevne inviterede til at blive paa Gaarden om Natten, i en dyb Samtale, rimeligviis efter at være komne paa det dem til Natteqvarteer anviste Værelse. Licentiaten har tilskaaet sin Fætter den Kjærlighed, Sophie har vakt i hans Bryst, og forlangt hans
