Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/442

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

nikkede til ham bag ved Strængenes Gitter. Under slige Phantasier slængte han sig paa en Sofa, indhyllet i sin Kappe, og sov nogle Timer. Men endogsaa i Drømme vedbleve Dandsesalens Toner at lyde for hans Øren. I Særdeleshed hørte han uafladelig Contrabassen og Piccolofløiten. Dog, i hans Morgendrøm bleve Tonerne stedse forædlede og ligesom forklarede, og da han vaagnede, var det Nattergalen, der slog under hans Ruder, og Gjøgen, der hørtes fra den nærliggende Skov. Han aabnede Vinduet, og en frisk Duft strømmede ham imøde fra Kirsebærtræets hvide Blostre. Nu gik han ud for at gjøre sig en Spadseregang i Haven. Hans Vei faldt igjennem Salen og adskillige Værelser; men overalt herskede der et Dødsstille, som om Gaardens Befolkning var uddød; overalt saae han Forstyrrelsens Spor. Hist hang et brukket Voxlys ned fra Lampetten, og nedenunder laae en Lysesax paa Gulvet. Paa alle Vægge hang der store Vanddraaber, og midt i Salen stod endnu en Stol, der var brugt for to Timer siden i Kehraus. Da han gik ned ad den brede Trappe, saae han endnu et blaaligt døende Blus i den store Glaslampe.




Licentiaten sad i et Lysthuus og skrev med en Blyantspen i sin Tegnebog. Han havde med Bekymring bemærket, at i enhver Samtale med sin Fætter glemte han Meget af det, han egentlig vilde betroe ham. Derfor havde han nu grebet til det Middel, at optegne nogle Punkter, hvorom han vilde høre Bertels Tanker, for siden enten at memorere de nedskrevne Bemærkninger, eller i Nødsfald betjene sig af Papiret. Han var faldet paa denne Fremgangsmaade ved at læse, hvorledes Keiser Augustus ligeledes ved vigtige Leiligheder talte med sin Kone Livia fra