om Mariæ sex Glæder, men den syvende fik du i Vangstruben. Alt hvad du hostede og gispede, vilde den dog ikke frem.
Ved denne skadefroe Bemærkning bragte Kromanden Spotteren til Taushed og vedblev at spase med Studenterne, blandt hvilke han havde frit Sprog. I Almindelighed blev ogsaa hans Fremtalenhed godt optaget. Kun Mester Gregers sagde med Eftertryk:
Den Øltapper glemmer, hvad Afstand der er imellem ham og fornuftige Videnskabsmænd.
Det er vel, I husker mig paa, at I har mere Forstand end jeg, svarede Kromanden; thi det gaaer mig hvert Øieblik af Glemme, naar jeg taler med Jer.
Han er en uforskammet Karl, skreg Gregers opbragt.
Kromanden skjulte sin Forbløffelse og vedblev med paataget Raskhed: For Mester Gregers skammer jeg mig. Jeg bøier mig for ham i Støvet. Jeg kysser hans Fødders Fodskammel. Han er en Mand, fra hvem Epigrammer, Anagrammer, Parallelogrammer gaae som Øl af et Spundshul. Men Jer andre seer jeg betydelig over Hovedet. Min Hjerne er riig paa Kløgtighed, mene I maae smaalig stave Jer til Jer Smule Forstand ud af græske og arabiske Bøger. — —”
Studenternes Conversation dreiede sig om Dagens kirkelige Stridigheder, og ikke engang Paulus Eliæ, der med stor Forsigtighed undveeg at yttre sig for noget af Partierne, gik fri for den fripostige Kromands Spottegloser.
„Blandt andet Snak, Herr Canonicus, begyndte han, hvorledes staaer det til med Messen? I har vist hørt af den nye Vise, at hun ligger og drages med Døden.
Forskaan mig for slig uteerlig Skjemt iaften, fik han til Svar; vi mødes jo her for Gammen og Lystighed, og ikke for at kives om vor Tro.
Og dog bliver det Jer Pligt, blev Kromanden ved, som
