Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/494

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

føiede han til, „det var kuns i gamle Dage, Folk vare saa oplyste, den Tid, de gik i den sorte Skole.” (Her sukkede jeg.) — Da Sine Landmaalers ved min Indtrædelse fra Haven af endnu sad og græd i Kakkelovnskrogen, sagde Lægdsmanden til mig: „Hille Skam! hvor han har havt Jomfruen i Feiefyr.” Hvad siger mine Læsere om saadant Papisteri, slig mystisk Tendents midt i et evangelisk Kongerige. Før har man dog kun troet. det var Skjønaander, der kom paa deslige Griller. At Smitten udbreder sig lige til Bønderfolk i Ølseby-Magle, det gaaer vel vidt. — Rasmus gjør en Undtagelse. Hans Guder ere fød Velling og Skjørost. Han troer ikke Andet, end hvad han kan tage og føle paa.

§ 5. Regjeringsform.

Regjeringen er despotisk og arvelig paa Spindesiden. Den lovgivende Magt var allerede i Ole Jeppesens første Kones Hænder, og Maren fører nu Regimentet, om muligt, endogsaa med mere Strenghed. Jørgen har den executive Magt, hvorfor Lægdsmanden stedse betragter ham med skjeve Øine, saa meget mere, som han i ham troer at see sin Successor[1]. Dette Oles

  1. Jeg finder det ikke urimeligt, at Jørgen gaaer med en Lægdsmand i Maven. Maren er vel ikke ung meer; men dog 20 Aar yngre end hendes Ægtefælle. Ja den uvorne Dreng Rasmus paastaaer endog, at Scepteret efter Tingenes Gang nødvendig tilsidst maa komme i hans Hænder. Han slutter saaledes: Naar Moer bliver en gammel Kjærling, saa tager hun Jørgen. Naar Jørgen er bleven aflægs og Moer død, saa bliver Gjertrud Moer, og naar Gjertrud er bleven en affældig Enke, saa faaer jeg vel tage hende. Denne Regning slaaer maaskee ind. Det er overhovedet en nedarvet Vedtægt i Gaarden, at hver Mand har een Kone, det vil sige: to halve. Den enes Hjerte deler han med sin Formand, den andens med sin Eftermand. Han har altid først en Mage, der er for gammel til ham; men denne Feil rettes fuldkommen derved, at han anden Gang forener sig med En, der er ham for ung. Mellemproportionalet af deres Alder giver det rigtige Aarstal. I enhver Alliance bliver ved passende Blanding af Vinter og Sommer en tempereret Varme tilveiebragt. Ungdom og Alderdom i eet Spand giver en passende Bevægelse, lige langt fra Løbskhed og Stædighed.
    Forf. Anm.