Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/498

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Gaardens Beboere raabte i Munden paa hinanden, for at faae deres Vidnesbyrd om Oles utilbørlige Forhold mod Maren gjort gjældende. Men da selv Pogen i Skjorterne med de Andre istemmede: „Faer var fuld som et Asen!” — da betragtede Lægdsmanden Barnet med et veemodigt Blik, hvori tydeligt læstes: „Ogsaa du, min Søn Thomas!” Denne Purkens Uskjønsomhed var saa meget mere iøinefaldende, naar man betragter, hvor tidt Faderen gjorde sig til Martyr for hans sædelige Opdragelse. De spartanske Borgere lode dog kuns en Træl beruse sig, for at vise deres Sønner det Nedværdigende ved Fylderi; men Ole tog ei i Betænkning, ved selv tidt at sætte sig i en bevidstløs Tilstand, ret tydeligen at indprente Barnet Drukkenskabens Afskyelighed. Marens Fremfærd synes noget haard, men man bør betænke, at Subordination intetsteds er af større Vigtighed end paa et Skib og en Udflyttergaard. Under begge Omstændigheder bør mod Mytteri tages dobbelt alvorlige Forholdsregler. — Fra denne Time bemærkede Jørgen stedse i Kroen, naar hans Husbond blev saa inspireret, at Herskernykkerne vaagnede hos ham. I saadan Forfatning lod han ham aldrig komme for Marens Aasyn, af Frygt for, at han skulde forløbe sig.

§ 6. Handelen.

Regjeringen begaaer en betydelig Feil mod klog Politik, idet den lader de fornemste fremmede Producter bringes til Gaarden ved Transithandel. Jørgen kjøber i Staden al den Provision af Tjære, Kaffebønner, Snuustobak o. s. v., som aarlig consumeres. Men han undlader aldrig at gjøre sig betalt for sin Umage med Paalæg af betydelige Procent. Det indsees let, at det vilde være langt mere fordeelagtigt for Finanzerne, dersom Maren umiddelbart