233
Optegnelser paa Reisen til China.
Vildmændene, og læse tydeligen: Dansk asiatisk Compagnie.“ — Dette behagelige Sammentræf godtgjorte os for en stor Deel den Modgang, den dovne æthiopiske Luft havde forvoldt ved saa usædvanlig seendrægtigen at føre os igjennem de to Passater. Imidlertid havde man da heller ei forsømt at holde flittigen Øie med Landet. Det ene Fjeld steeg op af Havet efter det andet, og vi saae snart fra øverst til nederst den nøgne Fjeldryg, som de Søfarende paa Grund af dens Skikkelse have givet Navn af Løvebjerget. Virkelig kan man ogsaa ved Hjelp af en Smule Phantasie ligne Fjeldet med en liggende Løve, der holder Vagt for Afrikas Paradiis. Hovedet paa denne Naturstatue har endogsaa den behørige Man, som breder sig saare majestætisk over Løvekroppen.
Naar Luften er meget klar, skal man kunne see Taffelbjerget, som er 3400 Fod høit, næsten en Snees Miil ud paa Havet. Det taagede Veir forhindrede os fra at øine det saa tidligt, men i 5 à 6 Miils Afstand mødte os en behagelig Lugt af Landets Vegetation. Endeel af Officererne vendte tilligemed mig Ansigtet mod Vinden, for ret i lange Drag at indaande den friske Græsluft. Mens vi meget ivrigt arbeidede paa at omvende nogle Vantroe, hvis Næser ikke vilde troe paa Landlugten, gik de Troende i deres Proselytiver saa vidt, at de endogsaa paastode, de grant kunde skjelne forskjellige Blomsters Duft. Jeg selv var een af dem, der var vis paa at bemærke en aromatisk Nellikelugt. Deri fik Modpartiet rigtignok en slem Triumph over os, da Doctoren med Latter overbeviste os om, at Duften skrev sig fra hans Linned, som han havde besprængt med Nellikeolie. Heraf droge vi dog den Fordeel, at vi kunde frakjende deres grove Organer al Stemmeret, da de ei engang havde kunnet fornemme et Kryderi, der var en Alen fra dem. Saameget er vist, at det blandt Søfarende er almindeligen antaget, at Planternes Uddunstninger kunne med fralands Vind bemærkes i flere Miles Afstand. Ikke
