236
Optegnelser paa Reisen til China.
tilfredse med deres vrangende Solskjerme og søgte at gjøre hinanden Moderens Underholdning stridig. Snart løb En, snart en Anden ud af Rækken foran Moderen og gik baglænds med Ansigtet imod hende. Buxemanden gik bag efter, alvorlig som en gammel Mand, og roede sig frem med sine nøgne, kunde Arme. Med eet standsede han ved nogle Muslingskaller, det vandt hans Bifald. Efter noget Overlæg besluttede han sig til den for ham høist vanskelige Operation, at bukke sig til Jorden efter dem. Dette Vovestykke udførte han ogsaa, dog ei uden at udsætte sig meget for Ligevægtens Fortabelse. Imidlertid vendte Moderen sig for at mønstre sin Flok og fandt, at man havde seilet den Mindste agterud. Strax blev en af hans Jomfru Søstre affærdiget med Fuldmagt til at hente ham. Hun greb ham da ved Armen, og han maatte, skjøndt ugjerne, kaste sine smudsige Skaller, lade Hænderne vaske, og gressu impari ved Søsterens Haand trave hen til Flokken. — Næste Optrin faldt noget meer i det Romantiske. Paa en Altan i Stadens høie og sværtbyggede Batteri traadte nogle af Caps skjønne Døttre frem og toge igjennem Kikkerter vores Skib i Øiesyn. En ung Officeer vimsede meget tjenstfærdigen imellem dem og lod sin Skulder tjene til Anlæg ved Damernes Observationer, hvorpaa de meget forbindtligen neiede for ham. Slige Skuespil synes temmelig ubetydelige og hverdags, men de havde for mig en særdeles tiltrækkende Nyhed.
Dagen efter vor Ankomst paa Caps Rhed gik jeg strax i Land og blev ikke lidet forundret ved at blive tiltalt paa Dansk, saasnart jeg havde sat min Fod paa den afrikanske Jordbund. Jeg mødte nemlig en Kjøbenhavner ved Navn Øst, som er i engelsk Tjeneste her paa Stedet. Endnu mere steeg min Forundring, da ligeledes den næste, der kom mig imøde, talte mig til paa Dansk. Siden opdagede jeg, at flere af vore Landsmænd drive forskjellige Næringsveie her paa Stedet, og ere ansete for
