246
Optegnelser paa Reisen til China.
Beusche[1]. Denne gamle Mand, der i 6 Aar ei havde seet en kjær Søn, der var reist til Batavia, og nu med Længsel saae den Stund imøde, da han igjen skulde omfavne sit Barn — spurgte Postholderen, om han havde hørt, hvorledes hans Søn levede. Han svarede gandske koldt: „Saavidt jeg husker, er han død, dog skal jeg ikke sige det for vist.“ Moderen styrtede i største Fortvivlelse op af sin Stol og løb med vilde Skrig fra eet Sted til et andet, og vi havde Nød med at bringe hende til nogen Rolighed ved gjentagne Gange at erindre hende om, at denne ulykkelige Tidende dog endnu var uvis. Sønnen Beusche og jeg fulgte med Postmesteren i Land, for at høre Benegtelse eller Bekræftelse paa Rygtet. Landingen er endogsaa med en liden Baad yderst vanskelig formedelst den stærke Brænding, ledsaget af Ebbe og Flod. Da vi naaede Brændingen, var Vandet lavt. og to Malajer maatte springe i Bølgerne, som snart naaede dem til Halsen, snart til Knæene, for at bære os i Land. De bandt ikke deres korte Skjørt op. Enhver af os maatte lægge venstre Laar paa Skulderen af en Malaj, høire Laar paa Skulderen af en anden, og fatte dem med Armene om deres Hovedet, men bleve desuagtet dyngvaade. Byen Anjer, som det sørgelige Ærinde, hvori vi kom, berøvede mig Tid og Leilighed til at betragte i Mag, bestaaer af lutter malajiske Hytter, som ere tæt forbundne med hinanden. Stræderne mellem disse Boliger ere meget smalle. Husene ere byggede af Bambus, tækkede med Kokospalmens Blade og ligge i Skyggen af Kokostræer og Pisanger. Indbyggernes Antal er 1000. Byen har et Torv, ved hvilket jeg saae chinesiske Kjøbmænd havde opslaaet Kramboder. — Fortet var omgivet af Grave og Volde, paa hvilke der laae 3 Ka-
- ↑ van Beusche, en Hollænder, fulgte Skibet fra Cap som Passageer tilligemed sin Familie. — Anjer (Anyer), paa Java ved Sundastraedet, har en Skibsrhed.
