4
og var lige bleven færdig hermed, da vi holdt stille uden for Kaféen.
»Stakkels Fyr,« sagde han medlidende, idet vi stod af, »og hvad tager De Dem saa for nu?«
»For Øjeblikket er jeg paa Jagt efter et billigt Logis,« svarede jeg, »i disse Dage tænker jeg ikke paa andet end Løsningen af det Spørgsmaal, hvorvidt det er muligt at skaffe sig et Par hyggelige Værelser for en rimelig Pris.
»Det er et løjerligt Træf,« bemærkede min Ledsager, »De er den anden, der i Dag har brugt dette Udtryk til mig.«
»Hvem var da den første?« spurgte jeg.
»En Herre, der for Tiden eksperimenterer i det kemiske Laboratorium oppe i Hospitalet. Han beklagede sig netop i Morges over, at han ikke kunde faa nogen til at være halvt med sig om nogle meget hyggelige Værelser, han havde fundet, men som bleve ham for dyre, naar han skulde være ene om dem.«
»Nej virkelig,« udbrød jeg, »nu — ønsker han en til at dele sine Værelser og Udgifter, da er jeg netop den rette Mand, jeg vil heller end gerne være halvt med ham.«
Stamford saa lidt betænkelig hen til mig over sit Vinglas. »De kender nok ikke Sherlock Holmes,« sagde han, »hvis De gjorde det, vilde De maaske ikke saa ivrig ønske at have ham til stadigt Selskab.«
»Saa? — hvad er der da at udsætte paa ham?«
»Der er ikke det mindste at udsætte paa ham — det er ikke Meningen; men han har adskillige løjerlige Ideer, er for Resten en meget ivrig Dyrker af visse Videnskabsgrene.«
»Han studerer vel saa Medicin?« bemærkede jeg.
