Side:En Studie i rødt.pdf/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

13

udbrød jeg og gned mig i Hænderne. »Det bliver jo mere og mere interessant. Jeg er Dem overmaade forbunden, fordi De har ført os sammen. Den værdigste Genstand for Menneskets Studier er Mennesket, ved De nok.«

»Ja, studer De ham blot,« sagde Stamford, idet han bød mig Farvel. »Han vil blive Dem en haard Gaade at faa løst; jeg vil indestaa for, at han faar hurtigere Rede paa Dem, end De paa ham. Farvel.«

»Farvel,« sagde jeg og drev af Sted hen imod mit Hotel, meget optaget af mit ny Bekendtskab.



Andet Kapitel.


Slutningsfølgernes Videnskab.

Efter Aftale mødtes vi næste Dag og besaa Værelserne i Nr. 221B i Baker Street, som Sherlock Holmes havde omtalt Dagen i Forvejen. De bestod af et Par hyggelige Soveværelser og en stor, luftig Dagligstue, særdeles smukt møbleret og forsynet med to meget brede Fag Vinduer. Lejligheden forekom os saa indbydende og Vilkaarene saa rimelige, at vi straks lejede Værelserne og tog dem i Besiddelse med det samme. Samme Eftermiddag flyttede jeg mine Ejendele derhen fra Hotellet, og den følgende Formiddag fulgte Sherlock Holmes efter med forskellige Kasser og Kufferter. I de første Dage havde vi travlt med at udpakke vore Sager og an-